|
SAMOJEDSTANDARD
FCI NR. 212 AF 17. NOVEMBER 1997
OPRINDELSESLAND: NORDLIGE RUSLAND & SIBIRIEN
PROTEKTION: NKU
ANVENDELSE:
Slædehund, ledsagerhund.
KLASSIFIKATION:
FCI gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion
1.2 (Nordiske slædehunde). Uden brugsprøve.
HISTORIE:
Racen har sit navn efter Samojed-stammerne i det nordlige
Rusland og Sibirien. I områdets sydlige egne blev hvide og
sort/brun-brogede hunde brugt til at vogte rensdyr. I de
nordlige egne var hundene rent hvide, havde et mildt
temperament og blev brugt som jagt- og slæ- dehunde.
Samojedhundene levede tæt sammen med deres ejere; de sov
endda med i teltene og blev brugt som "varmedunke".
Den britiske zoolog Ernest Kilburn Scott tilbragte tre måneder
hos Samojed-stammerne i 1889 og a han vendte hjem til England,
medbragte han en brun hanhvalp ved navn "Sabarka".
Senere importerede han en cremefarvet tæve kaldet "Whitey
Petchora" fra vestsiden af Ural-bjergene og en snehvid
han "Musti" fra Sibirien. Disse få hunde er -
sammen med dem, der blev bragt hjem af
forskningsekspeditionerne - grundlaget for racen i Vesten. Den
første standard blev skrevet i England i 1909.
KLASSIFIKATION:
Middelstor og elegang, en hvid, arktisk spidshund. Dens fremtræden
giver indtryk af styrke, udholdenhed, charme, smidighed, værdighed
og selvtillid. Dens udtryk, det såkaldte "Samojed-smil",
dannes ved en kombination af øjnenes form og placering og de
let opadbuede mundvige. Kønspræget skal være klart
markeret.
PROPORTIONER:
Kropslængden er ca. 5% større end skulderhøjden.
Brystdybden er en smule mindre end den halve skulderhøjde. Næseparti
og skalle har næsten samme længde.
TEMPERAMENT:
Venlig, åben, opmærksom og levende. Jagtinstinktet er
ubetydeligt. Aldrig sky eller aggressiv. Racen er meget omgængelig
og er ikke egnet som vagthund.
HOVED:
Kraftfuldt og kileformet.
SKALLEPARTI: Set forfra og i profil kun let konveks.
Bredest mellem ørene.
STOP: Klart defineret, men ikke for fremtrædende.
Pandefuren er kun let synlig.
NÆSE: Veludviklet; foretrækkes sort. På visse tider af
året kan den være afbleget (såkaldt "Vinternæse"),
men der skal dog altid være mørkt pigment ved næserandene.
NÆSEPARTI: Kragtigt og dybt, omtrent af længde som
skallen, gradvis smallere mod næsen, hverken spinkelt eller
groft og kvadratisk. Næseryggen er lige.
LÆBER: Tæt sluttende, sorte og ret fyldige. Mundvigene er
let buede og danner det karakteristiske "Samojed-smil".
TÆNDER, BID: Regelmæssigt og komplet saksebid. Tænder og
kæber er kraftige. Normalt tandsæt.
ØJNE:
Mørkebrune af farve, ret dybtliggende, placeret ret langt fra
hinanden, noget skråtstillede og mandelformede. Udtrykket er
"smilende", venligt, vågent og intelligent. Øjenrandene
er sorte.
ØRER:
Opretstående, nærmest små, tykke og trekantede med let
rundede spidser. De skal være bevægelige og højt ansatte; på
grund af den brede skalle er de ansat godt langt fra hinanden.
HALS:
Kraftig og middellang, med en stolt holdning.
KROP:
Noget længere end skulderhøjden; dyb og kompakt, men smidig.
MANKE: Tydelig markeret.
RYG: Middellang, muskuløs og lige; hos tæver lidt længere
end hos hanner.
LÆND: Kort, men stærk og veldefineret.
KRYDS: Fyldigt og stærkt, muskuløst og svagt faldende.
BRYST: Bredt, dybt og langt, når næsten ned til albuerne.
Godt hvælvede ribben.
UNDERLINIE: Moderat optrukken bug.
HALE:
Ret højt ansat. Når hunden er opmærksom eller i bevægelse,
bæres halen fremadbøjet fra roden hen over ryggen eller
siden. I ro kan den bæres hengene og skal da nå haseleddet.
FORPART:
Velstillede og muskuløse forben med kraftig benstamme. Set
forfra er de lige og pa-rallelle.
SKULDRE: Lange, faste og skråtstillede.
OVERARM: Skråtstillet; slutter tæt til kroppen. Omtrent
af længde som skulderbladet.
ALBUER: Slutter tæt til kroppen.
HÅNDROD: Stærk, men smidig.
MELLEMHÅND: Let skråtstillet.
FORPOTER: Ovale, med lange, smidige tæer og rettet lige
fremefter. Tæerne er hvælvede og ikke alt for tæt sluttede.
Elastiske trædepuder.
BAGPART:
Set bagfra lige og parallelle bagben med meget kraftig
muskulatur.
OVERLÅR: Middellangt, temmelig bredt og muskuløst.
KNÆLED: Velvinklet.
HASELED: Ret lavt ansat og velvinklet.
MELLEMFOD: Kort og stærk, lodret stillet. Parallelle
haser.
BAGPOTER: Som forpoterne. Vildtkløer bør være fjernet.
NB ! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark.
BEVÆGELSE:
Kraftfuld og fri, virker utrættelig, med lange skridt. God rækkevidde
i forparten og godt fraskub fra bagparten.
PELS:
HÅRLAG: Rigelig, tyk, elastisk og tæt polar-pels.
Samojedhunden har dobbelt pels med en kort, blød og tæt
underuld og en længere, mere grov og lige dækpels. Om hals
og skuldre danner pelsen - især hos hanner - en krave, der
indrammer hovedet. På hovedet og på forsiden af forbenene er
pelsen kort og glat. Udvendigt på ørene er den kort, udstående
og glat. Ørernes inderside skal være godt behårede. Bag på
lårene danner pelsen bukser. Der skal være et beskyttende hårlag
mellem tæerne. Halen er beklædt med fyldig pels. Hos tæver
er pelsen ofte kortere og af en mere blød struktur end hos
hanner. Den korrekte pelskvalitet skal altid have et specielt
glansfuldt skær.
FARVE: Rent hvid, creme eller hvid med bisquit (grundfarven
skal være hvid, med nogle få, bisquitfarvede aftegninger).
Pelsen må aldrig virke lysebrun.
STØRRELSE:
Skulderhøjde: Idealhøjde for hanner 57 cm +/- 3 cm.
Idealhøjde for tæver 53 cm +/- 3 cm.
FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter, betragtes som en
fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje
forhold til afvigelsens omfang.
* Synlige bygningsfejl
* Let knoglebygning
* Mangelfuldt kønspræg
* Gule øjne
* Bløde ører
* Tangbid
* Tøndeformet brystkasse
* Hale med dobbelt krølle
* Lavstammet bygning
* Groft hjulbenet eller kohaset
* Bølget eller kort pels overalt; lang, blød eller hængende
pels
* Reserveret temperament.
ALVORLIGE FEJL:
* Tydelige upigmenterede områder på øjenrande eller læber.
DISKVALIFICERENDE FEJL:
* Øjne blå eller af uens farve
* Overbid, underbid
* Ørerne ikke opretstående
* Pelsfarven afvigende fra den i standarden tilladte
* Sky eller aggressivt temperament.
BEMÆRK:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
*******
Standarden udgivet af FCI den 17. november 1997.
Oversættelsen godkendt af DKKs Standard Komité marts 1998.
|
